Bulbophyllum echinolabium


   



Copyright ©
Kenth Esbensen


04.10.07: Jeg har for et stykke tid siden anskaffet mig yderligere en plante af denne art, da den første kom til at skrante alvorligt under vor ferie forrige sommer. Den er ganske vist ved at komme sig, men den er stadig kun en skygge af sig selv. Derfor købte jeg en til - og det er den 5. blomst på skaftet, der ses ovenfor til venstre.
Det er interessant at bemærke, at mens min første plante udelukkende udbredte sin karakteristiske stank ved høje temperaturer omkring de 300 eller der over, så dufter/stinker min nye plante også ved lavere temperaturer. I øvrigt bliver blomsterne på denne ikke over 30 cm høje. Måske er det fordi denne vokser i barkmix, mens den første står i Greenmix? - Eller er der forskel, afhængigt af, hvor i det naturlige udbredelses-område de enkelte planter stammer fra?

28.06.06: En fantastisk art! Blomsten holder ganske vist ikke ret længe - en uge højest - men den er 35-40 cm høj fra top til bund - og fantastisk raffineret. Den anden knop er nu på vej til at udvikle sig, og det skulle kunne gentage sig 4-5 gange på samme skaft. Så vidt jeg har læst mig til, så skulle den kunne blomstre 3-4 gange om året på den måde, hvis den trives - så det håber jeg da, at jeg kan få den til!