Bulbophyllum picturatum




Copyright ©
Kenth Esbensen


15.03.11: Jeg synes jo nok, at jeg havde set noget lignende før - men farven er åbenlyst anderledes end min gamle Cirrhopetalum picturatum!

I den nyeste nomenclatur er Cirrhopetalum  lagt ind under Bulbophyllum, hvilket efter min bedste overbevisning er helt korrekt - det er meget svært at opretholde en opdeling i to (eller rettere adskillige flere) forskellige slægter.
- Læben på min Cirrhopetalum picturatum er gul - og resten af blomsten er også anderledes farvet - men formen er stort set den samme. Normalt er farveforskelle ikke nok til at opdele i forskellige arter, hvis der ikke er morfologiske forskelle - så der kan altså være tale om geografiske varianter af arten. Det er dog mig bekendt ikke videnskabeligt beskrevet.