Coelogyne speciosa - subsp. incarnata
Copyright © Kenth Esbensen
13.09.09: Nu begynder det at blive svært:
Coelogyne speciosa har ifgl. Dudley Claytons "The Genus Coelogyne - a
Synopsis" fra 2002 to underarter: subsp. speciosa og subsp.
incarnata - helt at holde adskildt fra
Coelogyne salmonicolor, som er en
selvstændig art - der dog ofte fejlagtigt ses anført som en farvevariant af
speciosa.
Jeg blev opmærksom på det, da jeg købte mig endnu en plante under navnet
Coelogyne salmonicolor - som bestemt ikke ligner min oprindelige - og som
faktisk passer perfekt på beskrivelsen af Coelogyne speciosa - subsp.
speciosa, som har en lys brunlig grundfarve!
Min oprindelige Coelogyne speciosa viser sig så at kunne kaldes subsp.
incarnata, og den har iøvrigt blomstret stort set uafbrudt siden januar på
op til 7 skafter ad gangen - og den har næsten fordoblet sin størrelse i samme
periode! Den stortrives tydeligvis i Greenmix og rigelig daglig vanding!
- Det er dog stadig kun undtagelsesvis, at der kommer mere end 2 blomster efter
hinanden på samme skaft - men da planten fortsætter lystigt, klager jeg ikke.
Hvert nye blomsterskaft følges nemlig af et nyt blad og derefter bulbe - så når
planten holder en pause næste gang, skal den plantes om i en større potte!
|
17.08.07: Nu har planten igen gang i blomstringen
fra 2 skafter - hvoraf det ene dog opgav at give mere efter den første blomst -
men det andet skaft blomstrer videre og sætter nye knopper. Endnu et nyt skaft
er der også på vej - og blomsterne er jo helt fantastiske! Læg mærke til
forskellen i farverne på billederne nedenfor i forhold til de nye her - og
billederne er taget med samme teknik!
Denne art blomstrer fra basis af de nye bulber.
11.03.07: Det her er måske ikke den smukkeste repræsentant for arten, eftersom blomsten synger på sidste vers - men det var den bedste af de planter, jeg fandt af arten til Åbent hus arrangementet i Orkidégartneriet i Fredensborg i dag. Jeg var desværre lidt sent på den denne gang ......