Cypripedium parviflorum var. pubescens



Forrige Artsliste Næste


Copyright ©
Kenth Esbensen


05.06.17:
To af mine planter er nu blvet store, fine og utroligt kraftige og smukke!
Den ene i sin balje, hvor den dyrkes i leca, iblandet ikke-klumpende kattegrus og lidt muld og piniebark - den anden i min halve vintønde, hvor den i almindeligt havejord iblandet grus står fantastisk sammen med Cyp. parviflorum var. parviflorum, der har mindre, men kraftigere farvede blomster - og en enkelt Cyp. kentuckyensis x machrantum hybrid. Den vintønde er næsten fyldt - og planterne må simpelthen plantes om og deles efter løvfald i efteråret.

29.05.14: Den anden art er var. pubescens, med væsentligt større, men også lidt blegere farvede blomster. Disse er på størrelse med en citron!
Ét af rhizomerne kom ikke op - og på et andet blev bladene lynhurtigt ædt af snegle eller andet gnavende kryb. Jeg håber selvfølgelig på, at de alligevel overlever og kommer igen til næste år.

Planterne i den sidste opvaskebalje, hvor jeg dyrker planterne efter SH-princippet i en blanding af leca og kattegrus, dækket med et tyndt lag kompost og almindeligt plantejord, er Cypr. calceolus - den eneste der også vokser naturligt i Danmark (Rebild Bakker) - og den halter noget efter de andre - men den er på vej!