Phalaenopsis fasciata


 



Copyright ©
Kenth Esbensen


27.06.08: Dette var heldigvis den eneste plante, der tog alvorligt skade, da en fragtmand sidste år blot stillede pakken med planter fra Tyskland ude i haven ved en temperatur omkring 4-5 grader celsius, hvor den så stod i adskillige timer, indtil jeg kom hjem fra arbejde. Planten tabte alle blade i løbet af få dage, undtagn ét, som fik spidsen beskadiget - men efter at jeg havde klippet den spids af, overlevede resten af bladet og planten, som nu omsider er ved at sætte nye blade og et par basale keikis - og en keiki på en blomsterstængel og denne enlige blomst på en anden.
Jeg havde overvejet, om jeg burde fjerne skafterne for at give selve planten mulighed for at komme sig hurtigere - men valgte altså at lade være, så jeg hurtigere ville kunne få en blomst at se, så planten er positivt identificeret - og den er god nok - det ér en fasciata.
Der er påstande fremme om, at der stort set ikke er arts-rene planter i kultur mere, da den ofte er forvekslet og derfor sammenblandet med Phal. reichenbachiana i avlen igennem mange år. Denne blomst svarer imidlertid 100% til skitserne af læben fra Sweet og Puplin og stemmer overens med beskrivelsen. Dette er givetvis en artsren Phal. fasciata - godt, at jeg tilsyneladene redder den - og måske endda kommer til at få flere af dem!