Velkommen til vor udestue - 2. del
af Kenth Esbensen nov. 2007
I den første artikel om vor udestue omtalte jeg
alle de kvaler, vi havde med at få den bygget, og selv om det var en alt for
langvarig og irriterende proces at komme igennem, skal der ikke herske nogen
tvivl om, at vi så absolut er særdeles tilfredse med og glade for
slut-resultatet! Vi har fået en udestue til mine orkidéer - og et fantastisk
dejligt opholdsrum - faktisk nu husets mest brugte!
Vi nyder alle vore morgener året rundt og de fleste eftermiddage her - og ofte
også aftenerne, når vi ikke gider se TV (og det er mere reglen end undtagelsen) eller er optaget foran PC'en.
Langt hovedparten af orkidéerne vokser hængende på den ene eller anden måde - enten direkte hængende i potter eller kurve ned fra loftet, stående i eller hængende ned fra 4 store og et mindre bambusrør, der fungerer som store, hængende hylder - eller hængende på det galvaniserede armerings-gitter, jeg har monteret på den eneste mur i rummet. Mange andre har jeg monteret på mine 5 epifyt-stammer, hvoraf én også er ophængt under loftet, mens 2 er hængt op på væggen og de to sidste er monteret med en fod på hjul og står på gulvet, hvor de let kan flyttes rundt ved behov. Der ud over har jeg også monteret et antal planter på 2 knipper af pilekviste, der også viser sig særdeles velegnede til at dyrke orkidéer på.
Jeg valgte løsningen med de 4 store bambusrør, hvori jeg savede huller til potterne og siden også supplerede med små borehuller til mine hjemmelavede hegnstråd-ophæng, fordi det giver et langt lettere og mere naturligt indtryk end egentlige hylder til planterne ville gøre. Selv med de mange planter i bambus-rørene og hængende ned fra dem, så er der ikke noget problem med udsynet til haven udenfor, og også lys-indfaldet til planterne inde i rummet er tilgodeset passende på grund af de ekstra høje gavlvinduer mod øst og fronten mod syd. Dertil kommer naturligvis også lyset fra det store tagvindue mod nord - der også har to sektioner, der kan åbnes automatisk, styret af en termostat i rummet, når temperaturen om sommeren bliver for høj.
På væggen ved siden af trappen og døren ind til huset har jeg som nævnt monteret et kraftigt, galvaniseret armerings-gitter i ca. 5 cm's afstand fra murstenene. På denne måde kan både kurve og potter med ophæng let placeres på gitteret - ligesom jeg har en del planter monteret på kork og lignende hængende her. Da det er rå mursten, der ligger bag gitteret, kan hele herligheden overbruses og siden afgive fugt i lange tider, selv på ret varme dage. At det virker perfekt, kunne vi se på min Eria ornata, der jo producerer mange og lange luftrødder - de voksede simpelthen hurtigt horisontalt - søgte simpelthen i retning mod fugten fra muren og planterne på gitteret godt en meter væk!
Det har hele tiden været vigtigt for
os, at udestuen ikke mindst skal være et opholdsrum. Derfor er orkidéerne
koncentreret langs kanterne og i højden - over hovedhøjde over det meste af
rummet, men ikke højere, end de også i det daglige er til at passe med vanding
med mere. Jeg har godt nok overvejet at hænge nogle planter endnu højere op og
så etablere automatisk vanding - men det er stadig kun overvejelser.
Nu er de 20 kvadratmeter, vi har at gøre godt med, jo ikke alverden, så vi har
valgt at indrette os med 2 lette runde glas-kurveborde og to lette kurvestole ved
hvert. Vi fandt, hvad vi søgte i
Manillahuset, som er specialist i kurvemøbler af høj kvalitet. Man sidder
fantastisk godt i de simple stole - selv uden hynder, som jo vil være et problem
i et rum, hvor der vandes dagligt, og som vi derfor har fravalgt.
Det er selvfølgelig vigtigt, at man
kan gøre sig det behageligt uden hele tiden at skulle tænke på, at nu skal man
også passe på ikke at beskadige en værdifuld orkidé med nakken eller en albue.
Der skal kort og godt også være plads til lidt frie armbevægelser - men der er
trods alt ikke tale om et lege-rum for børnebørnene!
- Pilfingre får ingen adgang uden behørigt opsyn - men er der nogen til at holde
øje med dem, er de selvfølgelig også velkomne. Det ku' jo ligefrem være herligt,
hvis de kunne lære lidt om at holde planter - eller i det mindste med tiden at have
respekt for, at vi andre går op i det!
For os selv er udestuen det perfekte sted at opleve dagen gry her om efteråret -
men ikke mindst i det tidlige forår, når det omsider igen når at blive lyst, før
man skal afsted på arbejde! Det er naturligvis også skønt at stå op til det
dejlige morgenlys fra øst om sommeren - men det ér nu altså noget særligt at
opleve dagen gry "udendørs" forår og efterår!
- Ikke mindst når man sidder i en komfortabel stol med morgen-the'en og frisk
bager-brød blandt orkidéerne.
Jeg lægger vægt på, at orkidéerne præsenteres flot og gerne så alsidigt, som overhovedet muligt. Derfor har jeg dem både i de simple potte-ophæng i plast, i trådkurve, i tremmekurve af mahogni eller andet hårdt træ, i potter ophængt i helt simple og upåfaldende ophæng lavet i hegnstråd - eller monteret på klods af kork, xaxim, grenstykker, mineraluld i trådramme og lignende - og naturligvis monteret på mine epifyt-stammer og pile-knipper, som anført. Det er selvfølgelig vigtigt, at uanset hvordan jeg har planten stående eller hængende, så skal den gerne kunne trives - og hvis den ikke trives, så må der tages stilling til, hvilken ændring, der kan få den tilbage på ret køl igen. Det er ikke alle den slags problemer, jeg har fået løst tilfredsstillende, så det sker desværre ind imellem, at jeg mister planter - men jeg lærer hele tiden nyt, så fremtiden vil forhåbentlig se lysere ud.
Jeg ser gerne, at planterne
præsenteres "naturligt" uanset om de vokser i en potte, i en kurv eller monteret
på klods eller epifytstamme. Det betyder bestemt ikke, at jeg kun anvender
naturlige vækst-medier - tværtimod anvender jeg gerne både Greenmix og
leca-nødder i potter og bægre til egnede planter - men det betyder, at jeg
stort set ikke anvender opbinding af blomsterstænglerne til pinde, som det
oftest ses. Stort set alle de epifytiske orkidé-arter har jo i naturen en
hængende vækst, og det gælder ikke mindst deres blomster-stængler - og det
sørger jeg også for, at mine har. Eller rettere - det sker nærmest helt af sig
selv, når pindene på nyindkøbte planter fjernes - men man skal dog lige holde
øje med, at hele planten ikke kæntrer ud af potten, hvis rodnettet i potten ikke
er så kraftigt udviklet i forhold til et top-tungt blomsterskaft, som det kan
ske med f.ex Phalaenopsis-hybrider!
Nye blomsterskafter på etablerede planter får jo denne vækst og plantens rodnet udvikles tilsvarende
helt af sig selv, så der er ikke problemer med disse planter.
Monterede planter på klods eller på
epifyt-stammerne er særligt tilfredsstillende, efterhånden som de etablerer sig
godt og begynder at blomstre. At holde orkidéer på denne måde er tydeligvis
noget, der lige skal læres - ikke mindst når man selv begynder at montere
planter på den måde, frem for at dyrke dem i potter eller kurve.
Jeg erkender, at jeg i starten begik den fejl at binde en alt for stor klump mos
omkring planternes rødder, når jeg bandt dem på kork, barkskiver, grene eller
træer. Det resulterede i, at planterne kun udvikler et alt for sparsomt rodnet,
og at de er alt for længe om at etablere sig på montagen - hvis det overhovedet
sker. Jeg er sikker på, at jeg også ligefrem har mistet en del planter på
grund af denne fejltagelse, der resulterede i, at rødderne aldrig tørrede ud men
tværtimod i perioder givetvis har været så våde, at de rådnede. Det har
naturligvis langt fra gavnet planternes vækst eller blomstring.
Man bør faktisk kun anvende ganske lidt sphagnum-mos imellem plantens rødder og
underlaget, så det kun kan holde på fugten omkring rødderne i få timer - for det
vil stimulere rødderne til at vokse og søge efter mere fugt - og dermed til at
brede sig ud på underlaget og etablere planten sikkert. I virkeligheden skal
mosset kun sikre, at planten lige netop ikke tørrer så voldsomt ud imellem
vandingerne, at rødderne sættes tilbage af den årsag. Så vil planten meget
hurtigere etablere sig på stammen, korkskiven eller hvad man nu anvender. Jeg
binder både mos og planter på stammer, klodser og grene med enten fiskesnøre og
bast eller med bindetråd af metal. Det er tydeligvis vigtigt for planternes
etablering, at de sidder ordentligt fast - ellers er rødderne længe om at gribe
fat, eller gør det slet ikke.
På det seneste er jeg begyndt at
eksperimentere med at dyrke nogle af mine botaniske Phalaenopsis
"Semi-Hydroponic" - i en form for hydrokultur, hvor planterne dyrkes i høje
plastbægrer med leca-nødder, hvor der hele tiden står et par cm vand i bunden af
bægret, der er forsynet med en række huller til drænage og udluftning netop 2-3
cm over bunden. Disse planter vandes på alle klare, lyse dage, idet hullerne jo
sørger for, at der aldrig kommer til at stå vand i toppen af bægeret, hvor de
fleste rødder findes. Jeg har valgt at prøve denne metode, fordi jeg har oplevet
jævnlige problemer med at især planter i små potter lige pludselig viser sig at
stort set ikke at have nogle rødder tilbage på grund af råd. Det skulle stort
set kunne undgås med denne metode, da rødderne hurtigt efter den enkelte vanding
er tørre igen. Samtidigt vil vandet i bunden altid sørge for lidt fugtighed i
luften omkring planternes rødder. Det skulle endda kunne vise sig, at når
planterne vokser til, så vil de nye rødder endda af og til vokse helt ned i
vandet - uden at det skulle give anledning til problemer.
Vi får se.
De første er simpelthen plantet i ½-liters ølbægere, men de er lige
spinkle nok, så de holder formodentlig ikke godt nok, så jeg har fundet nogle
lidt kraftigere bægere i samme størrelse, som virker mere solide. De er alle
hængt op i hegnstråd-holdere. Fordi de er af klar plast, er det let at følge med
i, hvordan rødderne udvikler sig - og om der er fugt nok op i leca'en - det ses
på farven af nødderne - og på fortætning af fugt på bægerets inderside.
Kenth Esbensen, november 2007