Velkommen til vor udestue - 2. del
af Kenth Esbensen nov. 2007


I den første artikel om vor udestue omtalte jeg alle de kvaler, vi havde med at få den bygget, og selv om det var en alt for langvarig og irriterende proces at komme igennem, skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi så absolut er særdeles tilfredse med og glade for slut-resultatet! Vi har fået en udestue til mine orkidéer - og et fantastisk dejligt opholdsrum - faktisk nu husets mest brugte!
Vi nyder alle vore morgener året rundt og de fleste eftermiddage her - og ofte også aftenerne, når vi ikke gider se TV (og det er mere reglen end undtagelsen) eller er optaget foran PC'en.

Til højre i billedet bemærkes de to pile-knipper, hvori både Phalaenopsis og Oncidium trives fint. I midten hænger min store Y-formede epifytstamme af eg. Den er endnu ikke så tilplantet. Fordi gulvet er i niveau med haven udenfor, føler man sig næsten udendørs - og ikke mindst kan vi hele tiden følge med i fuglelivet derude i naboens store valnøddetræ, i hækken og omkring vort fodebrædt lige udenfor.

Langt hovedparten af orkidéerne vokser hængende på den ene eller anden måde - enten direkte hængende i potter eller kurve ned fra loftet, stående i eller hængende ned fra 4 store og et mindre bambusrør, der fungerer som store, hængende hylder - eller hængende på det galvaniserede armerings-gitter, jeg har monteret på den eneste mur i rummet. Mange andre har jeg monteret på mine 5 epifyt-stammer, hvoraf én også er ophængt under loftet, mens 2 er hængt op på væggen og de to sidste er monteret med en fod på hjul og står på gulvet, hvor de let kan flyttes rundt ved behov. Der ud over har jeg også monteret et antal planter  på 2 knipper af pilekviste, der også viser sig særdeles velegnede til at dyrke orkidéer på.

Jeg valgte løsningen med de 4 store bambusrør, hvori jeg savede huller til potterne og siden også supplerede med små borehuller til mine hjemmelavede hegnstråd-ophæng, fordi det giver et langt lettere og mere naturligt indtryk end egentlige hylder til planterne ville gøre. Selv med de mange planter i bambus-rørene og hængende ned fra dem, så er der ikke noget problem med udsynet til haven udenfor, og også lys-indfaldet til planterne inde i rummet er tilgodeset passende på grund af de ekstra høje gavlvinduer mod øst og fronten mod syd. Dertil kommer naturligvis også lyset fra det store tagvindue mod nord - der også har to sektioner, der kan åbnes automatisk, styret af en termostat i rummet, når temperaturen om sommeren bliver for høj.

Bambus-stammerne er fuldt udnyttede - der står potter i de udskårne huller, og andre potter hænger på begge sider af stammen, så alle får rigeligt lys - og de er alle lette at komme til, når der skal vandes. Det ene epifyt-træ står foran gitteret med både kurve og monterede planter på kork og lignende. Her ses Burrageara Stefan Isler i blomst på træet.

På væggen ved siden af trappen og døren ind til huset har jeg som nævnt monteret et kraftigt, galvaniseret armerings-gitter i ca. 5 cm's afstand fra murstenene. På denne måde kan både kurve og potter med ophæng let placeres på gitteret - ligesom jeg har en del planter monteret på kork og lignende hængende her. Da det er rå mursten, der ligger bag gitteret, kan hele herligheden overbruses og siden afgive fugt i lange tider, selv på ret varme dage. At det virker perfekt, kunne vi se på min Eria ornata, der jo producerer mange og lange luftrødder - de voksede simpelthen hurtigt horisontalt - søgte simpelthen i retning mod fugten fra muren og planterne på gitteret godt en meter væk!

Det har hele tiden været vigtigt for os, at udestuen ikke mindst skal være et opholdsrum. Derfor er orkidéerne koncentreret langs kanterne og i højden - over hovedhøjde over det meste af rummet, men ikke højere, end de også i det daglige er til at passe med vanding med mere. Jeg har godt nok overvejet at hænge nogle planter endnu højere op og så etablere automatisk vanding - men det er stadig kun overvejelser.

Nu er de 20 kvadratmeter, vi har at gøre godt med, jo ikke alverden, så vi har valgt at indrette os med 2 lette runde glas-kurveborde og to lette kurvestole ved hvert. Vi fandt, hvad vi søgte i Manillahuset, som er specialist i kurvemøbler af høj kvalitet. Man sidder fantastisk godt i de simple stole - selv uden hynder, som jo vil være et problem i et rum, hvor der vandes dagligt, og som vi derfor har fravalgt.
 

Store planter, som mine to Ansellia africana, hænger i deres egne kurve lige under ovenlyset fra nord - sammen med Bulb. fletcherianum og flere andre.  I det lille hjørne til højre for døren hænger to stammer på væggen, hvor jeg har en vanilie placeret, så den kan indtage dem. Nogle Dendrobium og Phalaenopsis er der dog også monteret på dem. Faktisk er jeg ikke helt tilfreds med løsningen for mine Cymbidium - de står her i et kraftigt jernstativ og hænger fra loftet - men helt idéelt er det ikke.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man kan gøre sig det behageligt uden hele tiden at skulle tænke på, at nu skal man også passe på ikke at beskadige en værdifuld orkidé med nakken eller en albue. Der skal kort og godt også være plads til lidt frie armbevægelser - men der er trods alt ikke tale om et lege-rum for børnebørnene!
- Pilfingre får ingen adgang uden behørigt opsyn - men er der nogen til at holde øje med dem, er de selvfølgelig også velkomne. Det ku' jo ligefrem være herligt, hvis de kunne lære lidt om at holde planter - eller i det mindste med tiden at have respekt for, at vi andre går op i det!
For os selv er udestuen det perfekte sted at opleve dagen gry her om efteråret - men ikke mindst i det tidlige forår, når det omsider igen når at blive lyst, før man skal afsted på arbejde! Det er naturligvis også skønt at stå op til det dejlige morgenlys fra øst om sommeren - men det ér nu altså noget særligt at opleve dagen gry "udendørs" forår og efterår!
- Ikke mindst når man sidder i en komfortabel stol med morgen-the'en og frisk bager-brød blandt orkidéerne.

  Jeg har 7 zink-bakker med leca og vand placeret i de brede vindueskarme under de ophængte planter, så der til stadighed er fugtig luft omkring dem. I bakkerne står der naturligvis også et antal planter. Rigtigt mange af mine planter er hængt op i hjemmelavede ophæng fremstillet af hegnstråd. De kan laves til alle pottestørrelser. Her ses min Phal. virides.

Jeg lægger vægt på, at orkidéerne præsenteres flot og gerne så alsidigt, som overhovedet muligt. Derfor har jeg dem både i de simple potte-ophæng i plast, i trådkurve, i tremmekurve af mahogni eller andet hårdt træ, i potter ophængt i helt simple og upåfaldende ophæng lavet i hegnstråd - eller monteret på klods af kork, xaxim, grenstykker, mineraluld i trådramme og lignende - og naturligvis monteret på mine epifyt-stammer og pile-knipper, som anført. Det er selvfølgelig vigtigt, at uanset hvordan jeg har planten stående eller hængende, så skal den gerne kunne trives - og hvis den ikke trives, så må der tages stilling til, hvilken ændring, der kan få den tilbage på ret køl igen. Det er ikke alle den slags problemer, jeg har fået løst tilfredsstillende, så det sker desværre ind imellem, at jeg mister planter - men jeg lærer hele tiden nyt, så fremtiden vil forhåbentlig se lysere ud.

Denne Phal. lindenii er ved at etablere sig i barkmixet i denne runde trådkurv, foret med spansk mos. Her har jeg foret en kraftig trådkurv med mos fra skoven, så potten med cattleya'en er pænt dækket. Denne Cirrhopetalum lepidum vokser ud over pottens kanter - og jeg har foret trådkurven med mos, som bulbernes rødder kan få fodfæste i - og som kan holde på fugten i et stykke tid, efter jeg har overbruset det hele. Denne Onc. Tropical Heatwave klarer sig fornemt i et af mine pileknipper, hvor den nu blomstrer for andet år i træk. Også Phalaenosis klarer sig godt i pileknippet - som disse veludviklede rødder på knippets underside viser.

Jeg ser gerne, at planterne præsenteres "naturligt" uanset om de vokser i en potte, i en kurv eller monteret på klods eller epifytstamme. Det betyder bestemt ikke, at jeg kun anvender naturlige vækst-medier - tværtimod anvender jeg gerne både Greenmix og leca-nødder  i potter og bægre til egnede planter - men det betyder, at jeg stort set ikke anvender opbinding af blomsterstænglerne til pinde, som det oftest ses. Stort set alle de epifytiske orkidé-arter har jo i naturen en hængende vækst, og det gælder ikke mindst deres blomster-stængler - og det sørger jeg også for, at mine har. Eller rettere - det sker nærmest helt af sig selv, når pindene på nyindkøbte planter fjernes - men man skal dog lige holde øje med, at hele planten ikke kæntrer ud af potten, hvis rodnettet i potten ikke er så kraftigt udviklet i forhold til et top-tungt blomsterskaft, som det kan ske med f.ex Phalaenopsis-hybrider!
Nye blomsterskafter på etablerede planter får jo denne vækst og plantens rodnet udvikles tilsvarende helt af sig selv, så der er ikke problemer med disse planter.

 Ingen tvivl om, at jeg oprindeligt anvendte for meget mos til denne montage - så planten er først nu efter flere år begyndt at etablere sig godt med nye luftrødder - sandsynligvis fordi rødderne inde i mosset efterhånden er rådnet væk. Planten her har vokset her i flere år - men er egentlig ikke særligt godt etableret. Jeg tror simpelthen, at jeg har sat den i for meget mos - så rødderne griber ikke fat på birkestammen, som det egentlig var meningen. Denne Burrageara Stefan Isler blomstrer også for andet år i træk på sin plads på min første epifytstamme - selv om rødderne strengt taget ikke er særligt godt etableret på træet. Uden fiskesnørren ville planten falde af! Denne plante klarer sig fint efter 3 år på stammen - men er stadig ikke rigtigt etableret. Givetvis fordi jeg brugte for meget mos ved montagen. Her er der ikke anvendt meget mos - og planten er godt igang med at etablere sig med kraftige rødder omkring grenen.

Monterede planter på klods eller på epifyt-stammerne er særligt tilfredsstillende, efterhånden som de etablerer sig godt og begynder at blomstre. At holde orkidéer på denne måde er tydeligvis noget, der lige skal læres - ikke mindst når man selv begynder at montere planter på den måde, frem for at dyrke dem i potter eller kurve.
Jeg erkender, at jeg i starten begik den fejl at binde en alt for stor klump mos omkring planternes rødder, når jeg bandt dem på kork, barkskiver, grene eller træer. Det resulterede i, at planterne kun udvikler et alt for sparsomt rodnet, og at de er alt for længe om at etablere sig på montagen - hvis det overhovedet sker.  Jeg er sikker på, at jeg også ligefrem har mistet en del planter på grund af denne fejltagelse, der resulterede i, at rødderne aldrig tørrede ud men tværtimod i perioder givetvis har været så våde, at de rådnede. Det har naturligvis langt fra gavnet planternes vækst eller blomstring.
Man bør faktisk kun anvende ganske lidt sphagnum-mos imellem plantens rødder og underlaget, så det kun kan holde på fugten omkring rødderne i få timer - for det vil stimulere rødderne til at vokse og søge efter mere fugt - og dermed til at brede sig ud på underlaget og etablere planten sikkert. I virkeligheden skal mosset kun sikre, at planten lige netop ikke tørrer så voldsomt ud imellem vandingerne, at rødderne sættes tilbage af den årsag. Så vil planten meget hurtigere etablere sig på stammen, korkskiven eller hvad man nu anvender. Jeg binder både mos og planter på stammer, klodser og grene med enten fiskesnøre og bast eller med bindetråd af metal. Det er tydeligvis vigtigt for planternes etablering, at de sidder ordentligt fast - ellers er rødderne længe om at gribe fat, eller gør det slet ikke.

Denne Phal. stuartiana er stort set ikke vokset på et år i Greenmix - så nu prøver jeg med leca i et hullet ølbæger! Denne Phal. cornu-cervi klarede sig rigtigt dårligt i Greenmix - nu håber jeg, at jeg kan redde den på denne måde.

På det seneste er jeg begyndt at eksperimentere med at dyrke nogle af mine botaniske Phalaenopsis "Semi-Hydroponic" - i en form for hydrokultur, hvor planterne dyrkes i høje plastbægrer med leca-nødder, hvor der hele tiden står et par cm vand i bunden af bægret, der er forsynet med en række huller til drænage og udluftning netop 2-3 cm over bunden. Disse planter vandes på alle klare, lyse dage, idet hullerne jo sørger for, at der aldrig kommer til at stå vand i toppen af bægeret, hvor de fleste rødder findes. Jeg har valgt at prøve denne metode, fordi jeg har oplevet jævnlige problemer med at især planter i små potter lige pludselig viser sig at stort set ikke at have nogle rødder tilbage på grund af råd. Det skulle stort set kunne undgås med denne metode, da rødderne hurtigt efter den enkelte vanding er tørre igen. Samtidigt vil vandet i bunden altid sørge for lidt fugtighed i luften omkring planternes rødder.  Det skulle endda kunne vise sig, at når planterne vokser til, så vil de nye rødder endda af og til vokse helt ned i vandet - uden at det skulle give anledning til problemer.
Vi får se.
De første er simpelthen plantet i ½-liters ølbægere, men  de er lige spinkle nok, så de holder formodentlig ikke godt nok, så jeg har fundet nogle lidt kraftigere bægere i samme størrelse, som virker mere solide. De er alle hængt op i hegnstråd-holdere. Fordi de er af klar plast, er det let at følge med i, hvordan rødderne udvikler sig - og om der er fugt nok op i leca'en - det ses på farven af nødderne - og på fortætning af fugt på bægerets inderside.


Kenth Esbensen, november 2007