Basal orkidé-pleje

Sidst opdateret 14.10.10

Jeg må nok efterhånden erkende ikke helt at være begynder på området længere. Efter gennem flere år at have læst både adskillige bøger og talrige hjemmesider - ved siden af at have fået mine egne erfaringer, så må jeg konstatere, at forholdsvis lidt af denne sides oprindelige tekst kræver væsentlige rettelser. Faktisk holder de generelle råd givet her stadig - men selvfølgelig kan der være forhold hos den enkelte, der gør det nødvendigt med forskellige tilpasninger.
De mange mulige variationer har jeg ingen mulighed for at udtale mig om - for jeg har kun erfaringer fra dyrkning i vindueskarmen her i mit gamle hus fra 1920'erne - og igennem de senere år i min udestue, der mere eller mindre er bygget til formålet.
Her handler det, som overskriften siger, om det helt basale.

Vokse-mediet
- har efter mine erfaringer en kolossal betydning for, hvordan orkidéerne skal vandes.
Her ligger forskellen primært i, at det helt uorganiske vokse-medium 'Green-Mix' på basis af stenuld, lignit og Perlite kan indeholde langt mere vand og stadig være tilstrækkeligt luftigt, så rødderne ikke rådner, og det giver helt andre krav til vanding end de organiske medier på basis af barkflis, kokos-chips, trækul og spaghnum-mos, som bla. mange kommercielle gartnere traditionelt bruger.
Mange af mine orkidéer er købt i et 'Green Mix' medie - men mange andre er købt i de grove organiske medier.

I Thailand dyrkes orkidéerne ganske enkelt i blokke af flækkede kokosskaller - den del, der altid er taget af, før kokosnødderne eksporteres til os! Den porøse, trævlede yderskal er perfekt til formålet. De organiske vokse-medier - uanset deres nøjagtige sammensætning - vil med tiden blive nedbrudt og omsat til muld - og så falder deres løse, porøse struktur, der garanterer den vigtige luftcirkulation omkring orkidéens rødder. Derfor anbefales det normalt, at man omplanter sine orkidéer ca. hvert 2. - 3. år.
Når man køber sine planter, véd man normalt intet om, hvornår de sidst er pottet om - og det kan være en god idé at plante dem om allerede det første forår efter afblomstring. Kan man imidlertid se, at der stadig er tale om et luftigt og åbent medium, kan man selvfølgelig vente et år eller to.
I lang tid har jeg valgt at potte om til 'Green-Mix' , og har især gode resultater med det til Bulbophyllum, Coelogyne og lignende. Anderledes er det gået med Dendrobium og Phalaenopsis - som jeg efterhånden har mistet så mange af, at jeg kun undtagelsesvis bruger Greenmix til de slægteer. Rødderne rådner simpelhen for mig i Greenmix - så her er jeg overvejende gået tilbage til et barkmix med trækul og sphagnum - eller til SH ('Semi Hydroponic') dyrkning i leca.

Hovedreglen er, at planter, der vokser i 'Green-Mix', skal aldrig tørre helt ud - heller ikke i planternes hvileperiode.
Om sommeren betyder det, at jeg dypper hele potten i regnvand én gang om ugen - og lige så snart daglængden aftager vil intervallerne mellem vandingerne øges til måske kun omkring hver 2. eller 3. uge.
- Løft potten - er den let - så trænger den til at blive dyppet.
- Er den stadig tung - så kan - og skal - den vente!

Planter i organisk voksemedium skal vandes væsentligt oftere - som regel 2 - 3 gange om ugen om sommeren og minimum én gang ugentlig om vinteren - hvis ikke planten er i sin hvileperiode, hvor den slet ikke vandes, før det ses at nye skyd begynder at bryde frem. Det organiske medium bør blive næsten gennemtørt inden ny vanding - og må aldrig stå vådt i længere tid. En vigtig detalje med alle organiske medier er, at de bliver biologisk omsat med tiden. Efterhånden som de bliver nedbrudte, så øges deres evne til at tilbageholde vand - men samtidig mindskes deres porøsitet, så orkidéernes krav til luftskifte omkring rødderne efterhånden ikke tilgodeses. Det betyder risiko for, at orkidéernes rødder rådner.
Jo finere "korn-størrelse" i det organiske medium - desto hurtigere omsætning - og hurtigere problemer! - Jo govere, desto mindre fugtighed vil det indeholde - så så skal der måske vandes lidt oftere for optimal plantevækst.

Vand
 Jeg vander nu udelukkende mine orkidéer med regnvand. Jeg har dog heller ikke haft nogen problemer med at bruge vandet fra vor kondensations-tørretumbler - som jo ret beset også er demineraliseret vand. Det har jeg brugt i flere år - før jeg fik etableret regnvandstønden.
Vandet fra vandhanen er her i landet for mineralholdigt for mange af de sarte botaniske arter - og jeg tror de fleste kender til kalkrande i deres urtepotter. Det aflejres selvfølgelig også i voksemediet - og det tåler mange orkidéers rødder ikke i længere perioder.
Mange jord-voksende orkidéer som f.ex mange fruesko foretrækker faktisk et kalkholdigt substrat at vokse i - og til dem er postevandet jo oplagt!

Man ser det ofte anbefalet, at man kan koge vandet først - men det hjælper efter mine erfaringer på ikke ret meget - der er stadig for mange mineraler i vandet. Det ses også anbefalet, at man blot skal lade vandet stå og blive "dovent" over nogle dage - og det hjælper da lidt - men stadig ikke nok efter min mening. 
Jeg er dog ikke mere "hellig" end at vandhanen kommer i brug, hvis jeg i tørre perioder ikke har regnvand nok.
Dét tog lige et par tørre somre at lære ... - og det er helt klart bedre end at stresse planterne med udtørring!

Her er alle muligheder slet ikke brugt om endnu - selv om min kone af og til kan finde på at påstå det! - Der er da kun 11 planter her ....
Jeg er stadig overbevist om at rådet med én til to ugentlige grundige vandinger (simpelthen dyp dem i en balje vand i 15-30 sekunder) om sommeren vil være passende for de fleste af de mest almindelige orkideer i handlen. Det har fungeret fint for mig i årevis.

Nu overbruser jeg næsten alle mine orkidéers rødder dagligt med regnvand ved stuetemperatur. Så vidt muligt endda flere gange - ikke mindst mine Vandaer og de andre, som jeg har monteret på en barkplade, epifytstammer eller andet. Jeg sørger for at undgå at planterne står våde på bladene, og sprøjter hvor muligt kun omkring rødderne. Mug og råd kan skabe slemme problemer, hvis der er for meget fugt og navnlig vand i bladskederne og omkring topskud og blomster i de mørke timer, hvor det ikke fordamper så hurtigt som om dagen. Smuttere kan koste en ellers sund og værdifuld plante på få timer - det har jeg flere gange lært på den hårde måde!
Undgå for alt i Verden at vande med for koldt vand - det skal være stue-temperatur! Koldt vand kan skade planternes blade og rødder voldsomt, så sorte pletter overalt bliver resultatet - og de er langt fra klædelige! Jeg har simpelthen mit regnvand stående i en vandkande i udestuen i et døgns tid, før det bruges. Så har vandet samme temperatur som planterne - og de bliver ikke stresset af en temperaturforskel.

Jeg har prøvet en lang række forskellige hånd-forstøvere - flere lavet direkte til formålet - hvor flertallet må siges at kunne få en klar dumpekaraktér i pålidelighed og holdbarhed - og diverse emballager fra vinduespudsemidler og insekt-midler, har generelt alle har været klasser bedre - og nærmest "gratis", da de jo er solgt til et andet formål, hvor der er stor konkurrence på prisen på produkterne. Om man ligefrem kan kalde dem alle  forstøvere er ofte også et problem - men de kan da gøre lidt derhen ad.
Umiddelbart bedre end alle de andre har jeg sådan set fundet, at Gardena's spray-flasker er - men desværre viser det sig, at de holder heller ikke! Jeg var meget begejstret for den i starten - ikke mindst på grund af den pænt store kapacitet og gedigene indtryk af kvaliteten - men nu har jeg slidt 2 op på mindre end ½ år!
I dag bruger jeg kun en 7-liters ukrudtsprøjte med skulderrem og trykpumpe - for den kan holde og er enkel at bruge - selv til de planter, der ophænges højt. Min Hozelock-sprøjte har nu holdt  til dagligt brug i næsten 4 år - og det finder jeg acceptabelt. For at undgå alge-dannelse i sprøjten har jeg spraymalet den med først sort og siden hvid spraymaling - det sidste for at undgå at vandet bliver unødigt varmt i solskin.
Til det mindre orkidé-hold vil selv de billigste forstøvere (f.ex efter at vindues-rensen eller myrespray'en er brugt op) være det bedste valg efter en grundig rensning.

Lys
Mens disse sider laves står vinteren for døren - og det betyder, at der i de fleste vindueskarme ikke vil være lys nok til mange orkidé-arter og hybrider. Godt nok siges det, at mange af de moderne hybrider er langt mindre kritiske overfor lysforholdene også - som de også er det overfor temperaturerne - men alligevel!
Den generelle regel er, at de fleste orkidéer gerne vil have rigeligt lys - men aldrig direkte sollys, da det kan svide bladene. Det er her, at øst- og vestvendte vindueskarme kommer ind i billedet som de mest ideelle at dyrke sine orkidéer i.
Her i vintermånederne kan der modsat være alt for lidt lys - og jeg har derfor forsøgt at finde ud af, hvordan jeg bedst skaffer mine planter det ekstra lys, der skal til for at de klarer sig bedst muligt i de kommende måneder.
Til at begynde med fandt jeg det svært -  en eller flere professionelle vækstlamper på hver 400W lyder ikke tillokkende i hverken stue eller udestue - før jeg pludselig fandt en debatside for have-folk, hvor man havde fundet ud af, at de moderne lavenergi-pærer med et lille indbygget lysstofrør havde nøjagtigt den samme farvetemperatur - og derfor den samme virkning!, hævdes der!
Vel at mærke til en helt anden pris i anskaffelse - og med langt lavere driftomkostninger.
Man skal regne med, at der skal bruges svarende til 100W/m2 i en afstand på ½ meter, når der anvendes de "gammeldags" vækst-pærer - og det vil med lavenergi-pærer sige lamper på 21W/m2!
- Dét er jo til at have med at gøre!
- Til gengæld er jeg ikke helt overbevist om, at jeg fik ret meget ud af det, selv om det umiddelbart så ud til det.

Her er vindueskarmen gjort bredere med et lavt arkiv-skab - så på billedet er der 25 orkidéer, der stortrives her. - På et tidspunkt stod eller hang der 35 planter her .....

Kilderne siger, at det kunstige lys skal være tændt 16 timer i døgnet vinteren over. Jeg monterede mine første sparepærer i fotolamper af aluminium, forsynet med tænd/sluk-timer, så planterne får 8 timers nat. Siden har jeg brugt lavenergi-arbejdslamper på samme måde til en del af mine planter.
Jeg må desværre sige, at jeg ikke kunne se den store effekt af spare-pære lyset - så i de senere år har jeg ikke haft ekstra lys til planterne i vindueskarmene - og heller ikke i udestuen - og de fleste planter har egentlig klaret sig rimeligt godt uden. Måske havde de klaret sig endnu bedre med det rigtige lys-supplement - det er ikke let at vide.

Noget nyt i de senere år er vækstlys med LED-pærer, som har et endnu lavere energiforbrug. Et muligt problem er, at de åbenbart skal hænge ret tæt på planterne, så de dækker ikke et ret stort areal - så der er hurtigt behov for adskillige af slagsen - og det bliver kostbart i anskaffelse. Jeg har anskaffet mig 2 skinner med 5 lamper i hver for godt et år siden, og har brugt dem sidste vinter, men synes, at det er vanskeligt at drage nogen konklussioner endnu.
Planterne under lys klarede sig fint - men om det er bedre end uden tilskudslys, kan jeg ikke med sikkerhed udtale mig om.
Jeg prøver igen i år, men denne gang med lidt øget afstand til planterne - på en måde, så lysfordelingen er tydeligt ujævn over mine bakker med ny-udplantede småplanter fra tidligere på sæsonen, så jeg kan se en eventuel forskel på de planter, der får mest i forhold til de, der får mindst tilskudslys.

Varme
Orkidéerne er generelt så velegnede til dyrkning i vindueskarmene, fordi mange af dem trives bedst ved lige netop de temperaturer, vi sædvanligvis også trives godt med i vore hjem. Hvis der holdes temperaturer imellem 16 og 25o celsius, så passer det fint til masser af de orkidéer, der findes på markedet.
Helt så simpelt er det dog ikke - for der er arter, der har deres oprindelse i koldere omgivelser og nogen, der kommer fra decideret subtropiske og tropiske, varme omgivelser - og for at de skal trives bedst muligt, skal de dyrkes under tilsvarende forhold. De kan således ikke alle stå optimalt samme sted!
Mange af de såkaldte "varme" arter - som f,ex Phalaenopsis og Cattleya, trives bedst ved temperaturer mellem 20 og 25 grader - men må meget gerne efter afblomstring sættes ved temperaturer på 16-18 grader, da dette vil stimulere dannelsen af nye blomsterskafter. Når disse så er godt på vej igen efter nogle uger eller op til et par måneder ved den lavere temperatur - bør de igen tages ind i varmen, hvor de så vil kvittere med et dejligt blomsterflor.
Også de "kolde" arter, som f.ex mange Dendrobium, Cymbidium og Coelogyne, kræver en yderligere temperatursænkning for at danne nye blomsterskafter til den næste sæson - ofte gerne helt ned til 6 - 8o C i en måned eller 2.
Faktisk vil de fleste orkidéer sætte pris på både en natsænkning og en vis årstidsvariation i temperaturen - og den er normalt vigtig for dannelsen af nye blomsterskafter. Det er altså slet ikke så tosset, når folk ofte sætter deres afblomstrede phalaenopsis mv. væk i et nordvendt vindue, hvor der ikke er lige så varmt, som i opholdsrummene!

Det hjælper at hænge en del planter op på forskellig vis - her er der 16 planter i et vestvendt vindue. Luft
Orkidéer vokser i naturen stort set alle, hvor der er rigeligt luftskifte omkring planten - uanset om der er tale om flertallet af de subtropiske og tropiske arter, som vokser som epifytter oppe på træers grene og stammer; om de vokser lithofytisk i smalle klippesprækker - eller om de er egentlige "jord-boere". 
De har kort og godt ikke godt af stagnerende og stillestående luft  - hverken omkring planten som sådan eller omkring rødderne. Allerværst er fugtig, varm stillestående luft, der virkelig kan fremme vækst af skimmel både på og i planternes blade og stængler.
Jeg har heldigvis endnu ikke oplevet alvorlige problemer med det i min egen samling, der jo foruden i udestuen står i diverse øst- og vestvendte vinduer i rum, hvor der er en ganske normal trafik, når vi færdes i dem til dagligt. Hver gang en dør går eller vi går forbi, skaber det luft-cirkulation - og for mig har det indtil videre været tilstrækkeligt.
Efterhånden som plantetætheden imidlertid her i årets løb er blevet mere betydelig holder jeg dog et vågent øje med planterne - for det vil jo være lidt ærgerligt, hvis der pludselig optræder problemer.
Okidéer holder af frisk luft - men ikke træk! - Derfor er det ikke altid lige let at løse problemer med stillestående luft. 
En ventilator i rummet - som dog således ikke må blæse direkte på planterne - kan være sagen - det har indtil videre ikke været nødvendigt for mig.

Gødning
Jeg anvender stadig den Pokon 20-20-20 NPK-orkidégødning, som jeg fik anbefalet fra Hans Christiansen i Orkidégartneriet i Fredensborg.
Fra april til oktober med gøder jeg i den anbefalede koncentration ved 3 ud af 4 vandinger med 7-liters forstrøversprøjten. I vinter-månederne er der gødning i hveranden portion til de fleste planter - naturligvis ikke de planter, der hviler i denne tid.
Så snart de hvilende planter viser tegn på aktivitet i foråret, så genoptages både vanding og gødning.

Jeg har med interesse set, at der mange steder tales om en særlig gødnings-sammensætning til at fremme blomstring - og en anden til at fremme den vegetative vækst, der giver nye sideskud og giver en større og mere sund plante.
Efterhånden har jeg læst en hel del om emnet - og er kommet frem til, at dén er vist ikke velunderbygget nok til, at det er noget, jeg foreløbig vil indlade mig på.

- Der er så umådeligt meget andet, der er langt, langt vigtigere!

Det er kun fordi at det er sidst på året, at jeg vover at have 2 Vanda'er og en Cymbidium i et sydvendt vindue.